Naturfagsmaraton maj03

Tags

Relaterede artikler

Del dette

Naturfagsmaraton

Naturfagsmaraton blev den 3. maj afviklet for første gang i Vejen Kommune.

Eleverne fra 5. og 6. kl. har i 10 uger arbejdet med innovationsforløbet. De har opfundet løsninger på mange forskelligartede åbne opgaver.

Design et kunstigt ben, der kan sparke præcist til en bold ved egen kraft, udvikl en model af fordøjelsessystemet, der viser madens vej igennem hele kroppen (vedhæftet billede), opfind et hjælpemiddel til Ingeborg og Otto på plejehjemmet, der kan løfte garnnøgler og hunden Busters tennisbolde op fra gulvet – god udklædning giver ekstra points; og design et jordskælvssikret hus og en seismograf. Sådan lyder fire af de 10 udfordrende opgaver, som elever over hele landet lige nu er i gang med at løse på egen hånd; fra idéer til færdige opfindelser.

Og der er brug for både hoved og krop, når eleverne kaster sig ud i life science-opgaverne. For før de kan designe et kunstigt ben, skal de bl.a. undersøge, hvordan et ben virker, fx når det går, løber og bøjer, og hvad der sker med benet, når det belastes. Udfordringerne, som der ikke er ét rigtigt svar på, men mange, løser eleverne ved at være undersøgende og eksperimenterende og med lærerne på sidelinjen som sparringspartnere.

Der deltog i alt ca. 225 elever fra Højmarkskolen, Holmeåskolen og Bække Skole.

Endnu flere billeder og videoer kan ses på Vejen Kommunes facebookside

Vindere af naturfagsmaraton 2017

Halvmaraton Holmeåskolens 6. klasse

Helmaraton pointlighed så der blev kåret to vindere

Bække Skole 5.ab

Bække Skole 6. a.