Ungdomsskolen

Del dette

Ungdomsskolen

Samarbejdet med ungdomsskolen kan bestå i alle de tilbud, som ungdomsskolen efter ungdomsskoleloven skal omfatte. Der kan således både være tale om tilbud, der henvender sig generelt til eleverne i folkeskolen, og tilbud, der henvender sig til specifikke elevgrupper. Det bemærkes, at ungdomsskoleloven som udgangspunkt omfatter elever i aldersgruppen 14-18 år, hvorfor samarbejder med ungdomsskolen vil være mest oplagt i forhold til udskolingselever. Men som noget nyt for samtlige dele af adgangen til samarbejde mellem de to skoleformer anføres det udtrykkeligt i loven, at samarbejdet kan finde sted for 7.-10. klasse. Efter anmodning fra forældrene kan folkeskolens leder tillade, at en elev fra 7.-9. klassetrin delvist opfylder sin undervisningspligt uden for skolen ved deltagelse i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole. Bestemmelsen vedrører ikke 10. klasse, da der ikke er undervisningspligt hertil.

Målet med indsatsen er,

  • at bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner
  • at skolen og ungdomsskolen løser opgaven i et gensidigt samarbejde, hvor undervisernes kompetencer, de fysiske rammer og organiseringsmulighederne udnyttes optimalt.

Se mere her: www.vejenungdomsskole.dk